Fotokonkurrence

Så er vores fotokonkurrence afgjort. Stor tak til alle jer der deltog i konkurrencen! Vi har fået rigtig mange fine, flotte, sjove og finurlige billeder!

Som annonceret tidligere er vinderen kåret af Mikael Colville-Andersen, der er urban mobility expert og kendt som Danmarks "cykelambassadør". Han har dokumenteret Københavns fantastiske og unikke cykelkultur i billeder og på film gennem flere år. Det har ført til fotoudstillinger, en bog og utallige foredrag om cyklernes by verden over. Han står også bag Copenhagenize Consulting, der hjælper byer over hele verden med, hvordan de kan lade sig inspirere af København.

 

Om at vælge vinderbilledet siger Mikael Colville-Andersen:

Det er heldigvis nemt at tage billeder af cykler og folk der cykler. Cyklen er æstetisk i sin form og funktion. Det er med god grund at så mange sange, digte og bøger er blevet skrevet om cyklen over de sidste 125 år. At vælge et vinderbillede blandt de indsendte til Cykelsuperstiernes fotokonkurrence var dog ikke nemt. Der var mange gode og forskellige stemninger. Der skal dog findes en vinder af konkurrencen og det blev Jacob Damkjær med dette billede:

Jeg valgt dette billede, fordi det indeholder nogle vigtige elementer der kendetegner Cykelsuperstierne. Jeg er specielt begejstret for følelsen af bevægelse. Cyklen på billedet er en klassisk bedstemorcykel som sender et signal om, at det er en almindelig borger - frem for f.eks. en cykelentusiast på en cykeltur - der er i gang med at cykle hjem mod solnedgangen. Man ser at Cykelsuperstierne er for alle, ikke kun de "hardcore". Man ser fremtidens byer for sig, hvor cyklen er prioriteret over bilen. Billedet fortæller at det er med bevægelse og fart, at det er nemt og bekvemt, samt at det forgår på en lækker cykelsti med Cykelsuperstiernes logo.

 

Da der var så mange gode billeder at vælge i mellem, har vi valgt at give nogle af dem der var med i opløbet om at vinde, lidt hædrende omtale med på vejen:

Peter Sørensen

Fedt billede komplet med passende metafor - ’Cykelsuperstierne giver luft til byen’. Klassisk ladcykel, luftpumpen, samt en borger der nyder det hele.

 

Susi Søgaard

Et godt billede der viser liv og bevægelse og en god blanding af brugere på cykelstien samt fodgængere ude på en gå tur.

 

Piret

Flot komposition med farver, cykelbrugeren, skygger og logo.