Vær med - som virksomhed

Din virksomhed kan være med til at støtte op omkring Supercykelstierne.

 

Hvis din virksomhed vil være med til at støtte Supercykelstierne, kan I hjælpe ved at ’Synes godt om' os på Facebook og ved at sprede ordet til venner, familie og kolleger. I kan også deltage i debatten på Facebook – jeres mening er vigtig for os.

 

Sådan skaber I en cykelvenlig arbejdsplads

Med ganske få midler kan I på jeres arbejdsplads gøre det lettere og sjovere for medarbejderne at cykle til arbejde. Som cyklist er det for eksempel vigtigt at kunne parkere sin cykel et ordentligt sted, når man møder. Gode badeforhold er også med til at  motivere til at tage en tur på cyklen – især hvis man har været ude på en lang cykeltur, før man møder.  En mulighed er også at tilbyde firmacykler, så nogle af de kortere ture i løbet af dagen kan ske på to hjul.

 

Must-haves for den cykelvenlige arbejdsplads

  • Cykelparkering
  • Bad/garderobeforhold
  • Cykelværksted
  • Tjenestecykler

 

At få flere kolleger op på cyklen kan have stor værdi for den enkelte arbejdsplads.

Det skaber større trivsel, giver mere frisk luft og motion til medarbejderne. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktive medarbejdere 5 færre sygedage årligt end indaktive medarbejdere.

Flere cyklende medarbejdere kan bidrage til at løse pladsproblemer på overfyldte parkeringspladser.

 

Vil I høre mere om Supercykelstierne?

Så udfyld nedenstående skema, så vil vi hurtigst muligt kontakte jer med yderligere information.