FAQ

Her kan du få svar på de hyppigste spørgsmål, vi får om Supercykelstierne. Kan du ikke finde dit spørgsmål og svar her, er du velkommen til at kontakte os i skemaet nederst på siden.

 

  • Hvem står bag Supercykelstierne?

Det gør Region Hovedstaden og mere end 20 kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Vallensbæk og Region Hovedstaden.

 

  • Hvad er en Supercykelsti i forhold til en almindelig cykelsti?

En Supercykelsti er en cykelsti, som specielt retter sig mod pendlernes behov, og hvor man kan forvente samme høje standard hele vejen fra A til B. Stierne er tilrettelagt, så de forbinder knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Samtidigt er de planlagt, så de så vidt muligt er den mest direkte vej, med få stop og plads til at holde eget tempo. Komforten for cyklisterne er højt prioriteret med en jævn asfalt på stierne, høj grad af vedligehold som fx snerydning. Flere steder kan cyklisterne også få ekstra service som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere. 

 

  • Hvor mange spor vil Supercykelstierne have?

Det kommer an på de enkelte strækninger.  På strækninger, hvor der ikke er så befærdet, vil bredden på stien være 2,5 m - dvs. en bred, tosporet sti. På de meget befærdede strækninger i fx det centrale København arbejder vi på at få tre spor – det vil sige en sti, der er cirka 3 meter bred. Det gælder fx Dr. Louises Bro / Nørrebrogade, som er en del af Farum-ruten, og som er helt oppe på 4 meter.

 

  • Hvad er tidsgevinsten for cyklister på ruterne?

Dette vil variere fra rute til rute. Fx er målet for C99 Albertslundruten, at rejsehastigheden her skal være steget med 10 % i 2015.

 

  • Hvad vil Supercykelstierne koste?

De 28 ruter på samlet set ca 500 km. rutenet, er vurderet til at koste mellem 413 mio. kr og 875 mio. kr., afhængigt af, hvilke løsninger man vælger.

 

  • Er der erfaring for, at Supercykelstierne kan skaffe flere og nye cyklister?

Ja. I London har de Cycle Super Highways, hvor man har set stigninger på op mod 200 pct. på nogle strækninger. Deres udgangspunkt ligger dog markant lavere, end det vi ser i hovedstadsregionen i Danmark, hvor rigtigt mange allerede cykler. 

 

  • Hvad er potentialet i forhold til at få flere cykelpendlere i hovedstadsregionen via Supercykelstierne?

Potentialet varierer fra rute til rute. For C99 Albertslundruten er målet 20 pct. flere cyklister i 2015 end i 2010. For hele hovedstadsregionen satser vi på at få 30 pct. flere cykelpendlere på ruter over 5 km sammenlignet med i dag.

 

  • Hvordan kan man se, at man cykler på en Supercykelsti?

Der er skilte på ruten. Når den første rute - C99 Albertslundruten åbner, kan man de første måneder også følge den midlertidige orange markering (stribe + logo) på ruten.

 

  • Hvad er forskellen på en anlagt og en planlagt rute?

De to anlagte rute er C99 Albertslundruten og C95 Farumruten. De planlagte ruter er de ruter, som kommunerne i samarbejdet har peget på som mulige kommende Supercykelstier - finansieringen af forbedringerne og anlæg af disse ruter er ikke på plads endnu.

 

  • Hvor mange Supercykelstier er der planlagt?

Der er ind til nu planlagt 28 ruter i et net af ca. 500 km. Nye ruter bliver planlagt og etableret i takt med at nye kommuner træder ind i samarbejdet.

 

  • Hvornår åbnede den første Supercykelsti?

C99 Albertslundruten åbnede den 14. april 2012, og er en rute, der går gennem fem kommuner og strækker sig over 17,5 km. I foråret 2014 åbnede C95 Farumruten.

 

  • Hvad er formålet med Supercykelstierne?

Formålet er at skabe et konkurrencedygtigt transportalternativ til biler og kollektiv trafik, der kan være med til, at regionen får flere cykelpendlere. Det er til gavn for den enkelte og for samfundet. Cyklister forurener og støjer mindre, de giver mindre trængsel og bidrager derfor til et bedre byliv. 

 

  • Når så mange mennesker allerede cykler Hovedstadsregionen – hvem skal så være de nye cyklister?

Supercykelstierne er lavet til pendlere, der har mellem 5 og 20 km til arbejde eller uddannelse. Her er potentialet størst. Supercykelstierne skal give dem, der pendler med tog eller bil en seriøs mulighed for at skifte bil- eller togturen ud med en cykeltur, - måske ikke hver dag, men så en gang imellem.

 

  • Skal Supercykelstierne udformes på samme måde på Nørrebro som i en landslig kommune?

Det korte svar er nej. Supercykelstierne skal komme det behov der måtte være i møde, på den bedste måde. Som eksempel er behovet for stiernes brede inde i København større end i landslige kommuner, hvad man må indregne i planlægning og etablering af stierne.

 

  • Er de planlagte ruter på kortet (på hjemmesiden) de endelige ruter?

Nej det er de ikke. De planlagte ruter er vejledende og skal derfor tages med et vidst forbehold.

 

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål? Så kontakt os ved at udfylde skemaet.